Looad har et godt og stærkt samarbejde med Storgaard Biler i Bramming, der primært sælger brugte biler. Hos Storgaard er salgskonsulent Morten Jensen varm fortaler for Looads opladningsløsninger, når han rådgiver sine kunder.
Som hos mange andre forhandlere, spørger de fleste kunder nu efter elbiler, og Morten Jensen oplever, at efterspørgslen kun går én vej – stejlt opad. Samme vej går kundernes behov for rådgivning omkring driftsøkonomi og ladeløsninger.
Vi har talt med Morten fra Storgaard Biler om, hvordan han med hjælp fra Looad kan svare på kundernes spørgsmål, så de er klar til at skifte til elbil, og finde en biløkonomi de kan se sig selv i.

Kunderne er på udebane og søger tryghed i købet
Morten Jensen oplever, at kunderne ofte er helt på udebane, når de kommer til ham:
En elbil er jo faktisk bare en bil med et andet drivmiddel end benzin eller diesel. Så det er jo ikke bilen, vi bruger ret meget tid på. Men kunderne er alligevel meget usikre, og det handler mest om bilens daglige drift og derfor om to ting: økonomi og tryghed.
Kunderne virker desuden overvældede af informationer, meninger og myter, de skal forholde sig til. De ser mange reklamer for ladeløsninger, og elbiler og ladebokse er blevet et fast samtaleemne ved familiefesterne og hen over hækken:
Der findes mange holdninger om alt fra batterilevetid, gensalgsværdi og ladepriser hos velmenende folk, der måske ikke altid ved, hvad de taler om. Så kunderne har svært ved at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan økonomien i en elbil faktisk ser ud. Det taler vi en del om i vores rådgivning, fordi de håber, vi kan hjælpe dem.
Morten Jensen oplever at kunderne hos Storgaard Biler er bange for at tage de forkerte beslutninger og der er brug for at gøre dem mere trygge, før de er klar til at tage skridtet og skrive under på en aftale. Her hjælper Looad ham med at få aftalerne i hus.

Fleksible løsninger hos Looad skaber tryghed i bilbudgettet
Når Morten Jensen lægger lånetilbuddet frem på en elbil, så er der mange, der oplever at det er noget dyrere om måneden, end de er vant til. Når penge bliver en barriere, finder Morten Jensen hjælp hos Looad til at skabe tryghed og overblik, fortæller han:
Mange bliver overraskede over, hvor meget de kan spare på brændstof og en god ladeløsning. Så er vi tættere på at få pengene til at passe. Her hjælper Looad os godt på vej, fordi deres løsninger er attraktive for de fleste. Looad har ikke binding på abonnementet, tilbyder frit valg af el-aftale og mulighed for både at købe og leje ladeboksen. På den måde kan kunden bedre tilpasse sin ladeløsning til sit økonomiske råderum.
Her hos Storgaard Biler er det vigtigt, at vi kan give kunderne det laveste tal på bundlinjen. Det hjælper os med at flytte dem det sidste stykke hen til en beslutning.
Besparelsen på abonnementet hjælper på købelysten
Morten Jensen oplever desuden, at der ofte er en forkert opfattelse af, hvad en ladeløsning skal koste. Mange kommer med en forventning om, at de skal have et dyrt abonnement for at kunne lade bilen derhjemme.
En fastpris-aftale kan være det rigtige for nogen, fordi de fx kører mange kilometer eller hovedsageligt lader ude. Men mange af Mortens kunder, kan spare flere hundrede kroner fordi de ikke kører kilometer nok om måneden til at en fastprisaftale kan svare sig:
Med Looad kan vi file en god luns af prisen på ladeløsningen, fordi de kun skal betale for deres faktiske forbrug og ikke skal binde sig til en fast pris på et ladeabonnement, de alligevel ikke kan udnytte. Til sidst ender vi ofte med et budget, hvor kunden kan være med i forhold til det de er vant til. Det har stor værdi for os som forhandler.

Vi booker et kundeopkald hos Looad, når vi savner svar
Kundeservice er afgørende for Morten Jensen, og han benytter derfor jævnligt Looads mulighed for at booke et kald, hvor Looad ringer kunden op og er klar med rådgivning.
Når vores egen rådgivning ikke slår til, booker vi et opkald i kundeportalen og så tager Looad over. Det er ofte fx refusion af elafgift, solceller og lignende. Det har de helt styr på. Looad deler også vores værdier ift til at finde den bedste løsning til kunden. Looad er fx altid ordentlige og fortæller kunden, hvis Looads løsning ikke er den rigtige for dem. Det skaber tryghed og tillid hos kunden og hos os som partner.
Vil du selv høre mere om, hvordan du som bilforhandler bliver en del af Looad og kan skabe trygge og tillidsskabende ladeløsninger, der skubber salget det sidste stykke, så kontakt os her.
Besøg Storgaard Biler for at se udvalget af elbiler og få rådgivning om opladning og bilbudget.