I starten af 2025 lancerer vi en længe efterspurgt funktion i Looad-appen, som giver overblik over omkostningerne ved opladning derhjemme. Funktionen gør det muligt at se priser baseret på personlige elaftaler, hvilket har været et stort ønske fra vores brugere.
Personlige priser, uanset elselskab
Med den nye funktion kan brugerne tilføje oplysninger om deres elaftale, uanset hvilket elselskab de benytter. Det betyder, at priserne for opladning kan tilpasses individuelle aftaler, så omkostningerne afspejler de faktiske elpriser. Hvis man ikke ønsker at tilføje en aftale, vil appen stadig vise estimater baseret på gennemsnitlige priser i området.
Dette giver fleksibilitet og gør det nemt at få indsigt i, hvad hjemmeopladningen koster – uanset hvilken eludbyder man har.

Kvitteringer og overblik
Funktionen inkluderer også en mulighed for at modtage detaljerede kvitteringer efter hver opladning. Disse giver en oversigt over forbrug og pris, så man nemt kan holde styr på sine udgifter.

Vi har lyttet til jer
Denne funktion er udviklet med udgangspunkt i ønsker og feedback fra vores brugere. Vi ved, hvor vigtigt det er at gøre opladning mere gennemsigtig og overskuelig, og derfor er vi glade for at kunne løfte sløret for denne kommende opdatering.
Hold øje med Looad-appen i starten af 2025 – vi glæder os til at dele denne nyhed med jer! 🚗⚡️