Når du vælger at køre grønt, er der nogle klare miljøvenlige fordele. Men samtidig kan du som elbilist også se frem til økonomiske fordele.
Det er bestemt fra politisk hold, at ladeoperatører som Looad kan søge om at få refunderet elafgiften på vegne af deres privatkunder.
Hvad er elafgift?
Uanset hvilken elleverandør du har, skal alle danske elkunder betale elafgift for den strøm, de bruger.
Elafgiften er aftalt på baggrund af danske og internationale love og aftaler. Afgiften har til formål at skrue ned for forbruget af el, som er forbundet med det CO2-udslip, der sker ved produktionen af el.
Som kunde hos Looad er du med til at støtte den grønne omstilling og får dækket 100 procent af dit forbrug med vedvarende energikilder. Der bliver dog stadig produceret strøm fra fossile brændstoffer i det danske elnet. Derfor skal vi alle betale en fælles elafgift for vores strøm.
Hvordan fungerer refusionen konkret?
Når du skal betale for den strøm, som du oplader din elbil med, vil elafgiften være en del af din regning. Hvis du har en serviceaftale med en ladeoperatør, kan du få elafgiften refunderet.
Nogle ladeoperatører udbetaler kun et mindre beløb af den aktuelle sats. Men med en Looad Connect serviceaftale får du altid fuld refusion af elafgiften for den del af din strøm, du bruger til opladning af din elbil.
Looad refunderer altid elafgift til statens gældende takster, der i øjeblikket er 90,4 øre per kWh.
Reduceret elafgift i 2022
Grundet stigende elpriser tilbyder Looad resten af 2022 et tillæg på 22,5 øre per kWh. Det betyder, at du som Looad-kunde får udbetalt 1,12 kroner for hver kWh, du bruger resten af året.
Samtidig får du med en serviceaftale fra Looad automatisk tilbagebetalt refusionen hver måned. Hos andre operatører tager det ofte 3, 6 eller 12 måneder at få den udbetalt. Den offentlige sats for elafgift reguleres løbende og er foreløbigt aftalt til at gælde indtil 2030.
Hvem kan få refusion af deres elforbrug?
Hvis du har en ladeboks derhjemme med en serviceaftale hos en ladeoperatør, kan du i udgangspunktet få godtgørelsen.
Der er dog et par kriterier for at få refusion for strømmen, du bruger til opladningen af elbilen. Hvis du har solceller, en vindmølle eller opvarmer din bolig med el og har et forbrug, der årligt overskrider 4000 kWh, kan du ikke få yderligere refusion for den strøm, du bruger til opladning.
Godkendt boks er et krav
Der er samtidig også et par krav til din ladeboks, der skal være fastmonteret med en indbygget elmåler, der er opsat af en autoriseret elinstallatør.
Du kan altså ikke få refunderet din elafgift, hvis du benytter dig af en nødoplader eller et campingstik.