Samarbejdet med OH Automobiler i Rødekro er et fremragende eksempel på, hvordan de rigtige ladeløsninger kan meget mere end at lade biler.
I denne case var vi med til at transformere en traditionel bilforhandler til et knudepunkt for elbiler og en frontløber for autobranchen i området med fleksible ladeløsninger.
Hos Looad er vi stolte af at hjælpe OH Automobiler med deres visionære omstilling, og vi har ikke blot forbedret deres ladekapacitet og service, men er en del af deres strategi for en fremtid i en bilindustri i komplet forandring.
3 forskellige ladeløsninger under ét tag
Siden 1965 har OH Automobiler ligget synligt på vejen ind til Rødekro. Her arbejder Toni Hansen som servicechef. Han kom til Looad med ønsket om at få dækket tre konkrete behov for at gøre endnu mere for deres kunder med elbiler:
- En ladeløsning til deres værksted.
- Offentlige ladestandere som supplement til deres nuværende tankanlæg.
- Private ladeløsninger til deres elbilskunder.
Svært at finde hele pakken hos en leverandør
I Toni Hansens søgning efter leverandører til bilforhandlerens ladeløsninger havde han svært ved at finde nogen, der kunne levere på alle tre punkter.
Han havde desuden fokus på tre parametre. Ud over en konkurrencedygtig pris og god lokal service var hurtig leveringstid vigtig i en branche, hvor det er vigtigt at være først for at vinde kundernes opmærksomhed og tillid.
“Looad var de eneste, der kunne levere hele den pakke, vi havde brug for. De har gjort det til den rigtige pris og med et meget højt serviceniveau. Og så kunne de også handle meget hurtigt. I vores branche skal vi være på forkant med vores kunder, og så må der ikke gå et halvt år med at implementere de ladeløsninger, vores kunder har brug for.” fortæller Toni Hansen.
Offentlige ladestandere
Hos OH Automobiler har de længe ladet bilerne op på værkstedet, så kunden altid kunne hente en opladet bil efter service. Nu har de udvidet med offentlige ladestandere, der nu er tilgængelige for alle, der har brug for hurtig og nem opladning.
“Det har altid været en del af vores strategi at have ‘alt på ét sted’ her hos os. Derfor har vi fx haft tankanlæg ud til vejen. Nu er vi midt i en omstilling til at være et værksted, der udelukkende servicerer elbiler. Derfor er det naturligt for os at tilføje flere og topmoderne ladestandere,” siger Toni Hansen.
Fremtidige planer
Hele OH Automobilers omstilling fra traditionelt bilhus til et moderne servicecenter for elbiler, er en del af en klar markedsstrategi, der skal gøre bilhuset kendt i området som et knudepunkt for elbiler.
Toni Hansen forventer at udvide deres service med en VIP-klub for elbilejere og at sætte flere ladestandere op i takt med, at der kommer flere elbiler på vejene. Han siger:
“Når folk finder ud af, at de kan få ladet hurtigt og billigt op hos os, kommer de herhen. Og så kan de jo passende gå en tur i salgsafdelingen, mens de venter. Sammen med Looad kan vi give vores kunder de optimale muligheder for at lade bilen, både som kunde hos os og hjemme i privaten.”
OH Automobilers løsning består af: 2 x Zaptec Pro AC-ladere til offentlige lader med dynamiske priser. 2 x Zaptec Pro AC-ladere til værkstedet. 2 x Zaptec Pro AC-ladere til opladning af demobiler. Private ladeløsninger til elbilskøbere. |
Kontakt os i dag for at høre mere om vores ladeløsninger og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at være på forkant med udviklingen inden for opladning af elbiler.
Find din næste bil og ladeløsning hos OH Automobiler
Er du på udkig efter en ny bil og samtidig ønsker en nem og overskuelig ladeløsning fra Looad? Hos OH Automobiler i Rødekro, finder du et stort udvalg af nye og brugte elbiler samt opladning til dine behov.
Læs mere om vores ladeløsninger til bilforhandlere
Er du bilforhandler og på udkig efter nemme og fleksible ladeløsninger? Besøg vores erhvervsside for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at tilbyde nem og fleksibel opladning til dine kunder.