Valget af ladeløsning fylder op til 1/3 af kunderådgivningen hos Next Mobility, der har 7 forretninger i hele Syddanmark. I Ribe fortæller medindehaver og salgschef Jesper Nygaard, at de sælger flere biler, fordi de med Looads private ladeløsning kan give køberne både overblik, frihed og tryghed med i handlen.
Hos Next Mobility Ribe forhandler de Volkswagen og Skoda. Valget af selve bilen er selvfølgelig stadig det vigtigste for tidens mange førstegangskøbere af elbiler. Men derefter falder snakken hurtigt på ladeløsningen. For omkostningerne og praktikken ved at have en elbil fylder meget hos Jesper Nygaards kunder. De har svært ved selv at regne omkostningerne ud og finde ud af, hvilken ladeløsning de rent faktisk har brug for.
– Det handler meget om at få nogle tal på bordet. Det er vigtigt for vores kunder at vide, hvad det koster at holde elbilen kørende, og hvordan refusionen af afgiften fungerer. Vi skal derfor vurdere kundens kørselsbehov, om de lader op hjemme eller ude, om dagen eller natten, og hvilken elaftale de har. Nogle kunder har forberedt sig, når de kommer, men langt de fleste er på ret bar bund. Vi starter gerne helt forfra, og de ser på os for at vælge rigtigt. Derfor er det vigtigt, at vi tager os tid til at sætte dem ind i detaljerne.

Når ladeboksen er på plads, er det nemmere at skrive under på slutsedlen
Når kunderne skal købe deres første elbil, er det afgørende for Jesper Nygaard, at han kan sende dem ud ad døren med hele pakken. Her er ladeløsningen vigtig. Han oplever, at mange først føler sig klar til at købe bilen, når de ved, hvordan de kan lade den op – og ikke mindst til hvilken pris:
– At vi har Looad på hylderne, er med til at lukke handlerne for os. Med Looad som partner undgår jeg at sende kunden ud og finde ladeløsningen selv. Med Looad skal kunden bare glæde sig til at hente bilen, når de går herfra. De ved, at montøren er på vej med ladeboksen, og de er i trygge hænder med Looads serviceaftale.
Fleksibilitet og en ladeboks uden elaftale er vigtig for kunderne
Kunderne står gerne og skal vælge mellem en fast pris på abonnement eller en løsning, der bliver afregnet efter forbrug, så de fx kan lade op, når strømmen er billig eller fra solceller. Jesper Nygaard anbefaler Looad som den bedste løsning til de kunder, der vil have frihed i deres aftale:
– Den rigtige ladeløsning handler om kundens kørselsbehov og muligheder for at lade deres bil. Mens nogle kunder er glade for en fast pris, er mange glade for at kunne slippe billigere ved udelukkende at betale for deres reelle forbrug og lade, når strømmen er billig. Der er større frihed i Looads produkt i forhold til, hvor kunderne køber sin strøm, de kan købe ladeboksen uden at skifte elaftale og er ikke bundet af et abonnement.

Looad leverer ladeboksen til kunden som aftalt
Next Mobility har været partner hos Looad siden 2022, og Looad kommer ofte forbi butikkerne og siger ‘mojn’, og de er altid klar til at svare på spørgsmål. Jesper Nygaard oplever generelt, at kundeservicen hos Looad er god, og at Looad leverer som aftalt:
– Vi bestiller nemt ladeløsninger til vores kunder via Looads hjemmeside, og så kører tingene derfra og uden problemer. Som sælger gør det os trygge, og vi oplever, at kunderne er tilfredse og får den ladeløsning, vi har stillet dem i udsigt.
Looad er bedst, når kunden selv vil have kontrol og frihed
Når ladeløsningen fylder så meget hos kunderne, stiger kravet til at bilsælgerne har en viden, der rækker langt ud over bilen og dens egenskaber. De skal kunne omsætte kundens behov til den rigtige ladeløsning, og gøre det til en naturlig del af bilsalget:
– Hvis vi ikke kan hjælpe kunderne med hele pakken, risikerer vi, at de finder nogen, der kan og køber bilen der. Den rigtige partner på ladeløsningen er derfor vigtig for vores salg af elbiler. Vi er glade for at formidle Looads produkter. De er det bedste tilbud lige nu, når kunden vil afregne efter sit reelle forbrug og ikke på et fastpris-abonnement. Og så er Looads kundeservice virkelig god og produktet til at forstå.

Er du på udkig efter en Volkswagen eller Skoda med en Looad ladeløsning? Besøg Next Mobility og bliv godt kørende.
Er du nysgerrig på, hvad det koster at lade op med Looad? Prøv vores beregner og få svaret her: Looad Prisberegner