Opladning i sommerhuset: Frifelt El leverer ladebokse til feriehuse på Rømø
Når foråret kommer, får Frifelt El i Skærbæk travlt. Her går feriesæsonen for alvor i gang på Rømø, hvor de 2.300 sommerhusejere skruer op for elforbruget i feriehusene. Det er Frifelt EL så vant til. Men det er nyt, at mange vil have sat en ladeboks op i sommerhuset til nem opladning af elbilen. Sammen med Looad tilbyder Frifelt EL en samlet ladepakke til gavn for både husejere, lejere og udlejningsbureauer.
Samarbejdet mellem Frifelt EL og Looad er ret nyt. Den sønderjyske el-installatør udfører alle slags opgaver, men er specialiseret i at servicere sommerhusene på og omkring Rømø, hvor de er en meget brugt og velanset virksomhed i ferielandet. Butiksansvarlig Henrik Wolf ser frem til en travl sæson:
“Vi dækker hele Rømø, og når sommerhussæsonen starter, ved vi, at der bliver travlt.”