Når du skal vælge mellem at købe eller leje en privat ladeboks, er der flere faktorer, du bør overveje. Ønsker du en langsigtet løsning, og vil du slippe for store faste månedlige udgifter, kan det være en fordel at købe ladeboksen. Hvis du derimod vil have fleksibilitet og undgå en større engangsinvestering, kan det være en god idé at leje ladeboksen til et fast månedligt beløb.
Her er priserne for de to muligheder hos Looad:
- Køb ladeboksen for 3999 kroner.
- Lej ladeboksen for 189 kroner per måned – inkluderer Looad Moove som indeholder både serviceaftale og elaftale.
Når du lejer ladeboksen, betaler du et fast månedligt beløb, hvilket kan være den rette løsning, hvis du gerne vil undgå at betale en stor sum på én gang. En lejeaftale kan også være oplagt for dig, der ikke er 100 % sikker på, at du bliver ved med at have en elbil. Du kan også let udskifte din ladeboks, hvis der kommer noget nyt og mere effektivt på markedet på et tidspunkt.
På den anden side kan det være mere økonomisk på lang sigt at købe ladeboksen, hvis du planlægger at lade din elbil hjemme i mange år. Ved køb ejer du din private ladeboks fuldt ud og slipper for at betale noget for ladeboksen hver måned. Prisen på ladeboksen er den samme, uanset om du tegner en elaftale hos os eller ej. Du er altså ikke tvunget til også at skifte din elaftale til os.
Når du skal undersøge markedet, er det en god idé at tænke over, hvad der er vigtigst for dig. Sammenlign priser og vilkår mellem udbyderne, og vær opmærksom på, hvilken elaftale du tegner, hvis dette er et krav. Hos Looad vil vi gerne hjælpe dig på vej, og du er altid velkommen til at ringe og høre mere om vores løsninger – helt uforpligtende.