Ladeboksen er vigtig for Next Mobilitys kunder: Vi sælger flere elbiler med Looad
Valget af ladeløsning fylder op til 1/3 af kunderådgivningen hos Next Mobility, der har 7 forretninger i hele Syddanmark. I Ribe fortæller medindehaver og salgschef Jesper Nygaard, at de sælger flere biler, fordi de med Looads private ladeløsning kan give køberne både overblik, frihed og tryghed med i handlen.
Hos Next Mobility Ribe forhandler de Volkswagen og Skoda. Valget af selve bilen er selvfølgelig stadig det vigtigste for tidens mange førstegangskøbere af elbiler. Men derefter falder snakken hurtigt på ladeløsningen. For omkostningerne og praktikken ved at have en elbil fylder meget hos Jesper Nygaards kunder. De har svært ved selv at regne omkostningerne ud og finde ud af, hvilken ladeløsning de rent faktisk har brug for.
– Det handler meget om at få nogle tal på bordet. Det er vigtigt for vores kunder at vide, hvad det koster at holde elbilen kørende, og hvordan refusionen af afgiften fungerer. Vi skal derfor vurdere kundens kørselsbehov, om de lader op hjemme eller ude, om dagen eller natten, og hvilken elaftale de har. Nogle kunder har forberedt sig, når de kommer, men langt de fleste er på ret bar bund. Vi starter gerne helt forfra, og de ser på os for at vælge rigtigt. Derfor er det vigtigt, at vi tager os tid til at sætte dem ind i detaljerne.