Strøm til elbilen: Få styr på opladningen

Når du bliver elbilsejer, kan der hurtigt opstå mange spørgsmål. Hvordan sætter man strøm til sin elbil? Hvad koster det at lade pr. kWh? Hvad er forskellen på 11 kW og 22 kW opladning?

Når man skal til at oplade sin elbil hjemme, er det vigtigt at forstå, hvordan opladning fungerer, hvilke krav der er til elinstallationen, og hvordan man kan oplade billigst. 

Vi har samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, så du hurtigt kan få overblik over, hvordan du nemt og sikkert kan oplade din elbil hjemme eller på offentlige ladestandere. 

Hvordan oplader man en elbil?

At oplade en elbil er en enkel proces, men det kan variere afhængigt af, om du oplader derhjemme eller bruger en offentlig ladestander.

Sådan oplader du din elbil med din egen ladeboks derhjemme:

  1. Tilslut ladekablet: Forbind ladekablet fra ladeboksen til bilens ladeport.​
  2. Start opladningen: Afhængigt af ladeboksens model kan opladningen starte automatisk, eller aktiveres via en app eller ladebrik.​

Sådan oplader du ved offentlige ladestandere:

  1. Find en ladestander: Brug bilens navigation eller en app til at finde en ledig ladestander i nærheden.
  2. Forbind ladekablet: Nogle ladestandere har fastmonterede kabler, mens andre kræver, at du bruger dit eget. Tilslut kablet til både ladestanderen og din bil.
  3. Godkend opladningen: Følg instruktionerne på ladestanderen for at starte opladningen. Det kan involvere brug af en app, ladebrik eller betalingskort.
  4. Afslut opladningen: Når bilen er opladet, kan du afslutte opladningen via ladestanderen eller den tilhørende app. Bagefter kan du hive kablet ud.​

Uanset om du oplader derhjemme eller på farten, er det vigtigt at følge sikkerhedsanvisningerne for at sikre en pålidelig og effektiv opladning af din elbil.

en-der-lader-sin-bil.png

Hvordan sikrer man optimal opladning af elbilen?

​For at sikre, at din elbil oplades optimalt og forlænger batteriets levetid, er det vigtigt at følge nogle enkle retningslinjer.​


Gode råd til optimal opladning:

  • Hold batteriniveauet mellem 20% og 80%: Ved daglig brug anbefales det at holde batteriets opladningsniveau inden for dette interval for at minimere slitage og forlænge batteriets levetid. ​

  • Undgå hyppig opladning til 100%: Fuld opladning bør reserveres til længere ture, da gentagen opladning til 100% kan reducere batteriets kapacitet over tid. ​

  • Planlæg opladning, når strømmen er billigst: Strømpriserne varierer i løbet af dagen, og det er ofte billigst at oplade om natten eller tidligt om morgenen. Ved at benytte disse tidspunkter kan du reducere omkostningerne ved opladning. 

  • Undgå brug af mormorlader til daglig opladning: En mormorlader er beregnet til nødbrug og ikke til regelmæssig opladning, da den kan belaste elinstallationen og forlænge opladningstiden. Det er sikrere og mere effektivt at installere en dedikeret ladeboks derhjemme. ​

Ved at følge rådene sikrer du en mere effektiv og økonomisk opladning af din elbil, samtidig med at du passer godt på batteriet og din elinstallation.​

Hvorfor lader min elbil langsomt?

Oplever du, at strøm til elbilen kommer langsommere, end du havde forventet? Der kan være flere grunde til, at opladningen tager længere tid end ønsket. Alle elbiler har forskellige opladningshastigheder, og flere faktorer kan påvirke, hvor hurtigt din bil bliver ladet op.

Mulige årsager til langsom opladning:

  • Brug af en almindelig stikkontakt: Hvis du lader din bil via en almindelig stikkontakt, også kendt som en mormorlader, er opladningen meget langsom. En stikkontakt leverer typisk kun 2,3 kW, hvilket kan tage over et døgn for en fuld opladning.
  • Bilens indbyggede lader: Alle elbiler har en intern lader, der bestemmer, hvor hurtigt bilen kan oplades. Hvis din bil kun understøtter 3,7 kW eller 7,4 kW AC-ladning, vil den aldrig kunne lade hurtigere, selvom ladeboksen kan levere mere.
  • Strømstyrken i din installation: Hvis din bolig ikke har en kraftig nok elinstallation, kan din ladeboks være begrænset i, hvor meget strøm den kan trække. Nogle ældre elinstallationer kan kræve en opgradering for at understøtte hurtigere opladning.
  • Lav temperatur: Koldt vejr kan påvirke batteriets evne til at optage strøm, hvilket gør opladningen langsommere, især hvis batteriet er meget koldt ved opladningsstart.


Hvis du vil optimere opladningen, kan en dedikeret ladeboks og en korrekt installation af dit ladestik hjælpe. Undgå almindelige stikkontakter, og sørg for, at din bil og elinstallation understøtter den ønskede ladeeffekt.

Hvad kræver en 11 kW-hjemmelader?

Hvis du vil oplade din elbil hurtigt og effektivt derhjemme, er en 11 kW-hjemmelader en god løsning. De fleste elbiler understøtter opladning med 11 kW, hvilket betyder, at du kan få en fuld opladning natten over. Men hvad skal der til for at kunne bruge din private ladeboks med 11 kW?

Dette skal du have styr på:

  • Tre faser i din elinstallation: En 11 kW-hjemmelader kræver en 3-faset elinstallation. Hvis din bolig kun har én fase, skal du muligvis opgradere elinstallationen.
  • 16 ampere sikring: For at sikre stabil strøm til elbilen, skal eltavlen være udstyret med en 16 ampere sikring dedikeret til ladeboksen.
  • Autoriseret installation: En elektriker skal installere din private ladeboks for at sikre, at den er korrekt tilsluttet og fungerer sikkert.
  • Korrekt kabelføring: Der skal trækkes et installationskabel fra eltavlen til ladeboksen. Standardinstallationen inkluderer ofte op til 10 meter kabel.
  •  Strømafbryder og fejlstrømsrelæ:  For at beskytte mod kortslutning og overbelastning kræver en 11 kW-lader et passende fejlstrømsrelæ i din eltavle.


Hvis du ikke allerede har en 3-faset installation, kan en elektriker vurdere, om din bolig kan opgraderes. Når alt er på plads, er du klar til at nyde hurtigere og mere effektiv opladning med din private ladeboks.

zaptec_uden_stolpe800x1200.webp

Kan man få 22 kW hjemme?

Ja, det er muligt at få en 22 kW-hjemmelader, men det kræver en del forberedelse. Opladning af elbil med 22 kW betyder, at du kan lade væsentligt hurtigere end med en 11 kW-lader, men installationen skal være korrekt opsat. Der er flere ting, du skal have styr på, før du kan oplade med 22 kW derhjemme.

Dette skal du have for at lade med 22 kW:

  • En bil, der understøtter 22 kW AC-ladning: kke alle elbiler kan udnytte en 22 kW-lader. Tjek din bils specifikationer, før du investerer i en kraftigere lader.

  • 3-faset elinstallation med 32 ampere: En 22 kW-hjemmelader kræver en 3-faset elinstallation med en 32 ampere sikring. Hvis din bolig ikke har dette, skal elinstallationen opgraderes af en autoriseret elektriker.

  • Tilstrækkelig strømkapacitet: Din bolig skal kunne håndtere den ekstra belastning, en 22 kW-lader kræver. En elektriker kan vurdere, om din nuværende installation kan klare det.

  • Korrekt kabeldimensionering: Strøm til elbilen skal leveres via et kraftigt installationskabel, der er beregnet til den høje effekt.

  • Fejlstrømsrelæ og sikringer: En sikker installation kræver et type B-fejlstrømsrelæ og korrekt dimensionerede sikringer.


For de fleste elbilsejere er en 11 kW-hjemmelader tilstrækkelig, da de fleste lader bilen op over natten. En 22 kW-lader kan dog være en fordel, hvis du har en bil, der understøtter det, og hvis du ofte har brug for hurtigere opladning derhjemme. En elektriker kan hjælpe med at vurdere, om din bolig er klar til installationen af en 22 kW-lader.

Læs hvad andre siger om Looad




sek1_0b09f724-1236-4267-9bfd-9ad6f55e5205.webp

Vil du høre mere om vores løsninger?

Med Looad får du friheden til at oplade din elbil, når elprisen er lavest. Du kan nemt planlægge opladningen, så den ligger på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst – for eksempel om natten eller når solen skinner. På den måde kan du udnytte, når der er billigere strøm på elnettet og samtidig reducere dine omkostninger ved opladning. 

Med en ladeboks ved hjemmet har du fuld kontrol over dit strømforbrug, og du bestemmer selv, hvornår bilen skal lades op. Du kan blot sætte stikket i bilen, og systemet sørger for at starte opladningen på det mest fordelagtige tidspunkt. Det betyder, at du kan spare penge på din samlede elregning uden at gå på kompromis med bekvemmeligheden.

Vil du vide mere om vores ladeløsning, serviceaftale eller installation? Så er du altid velkommen til at kontakte os – vi står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning til dine behov.

Miriam_kundeservice.jpg

Har du brug for rådgivning?

Ring til os på 30 20 30 80 eller skriv til hej@looad.dk.
Vi besvarer mails inden for én hverdag.

Vores erfarne ladeeksperter sidder klar til, at besvare dine spørgsmål og sammen finde den rette ladeløsning.​

Vi hjælper dig godt i gang med din nye Looad Moove-aftale.

Uanset hvad du har behov for, sidder vi klar til at hjælpe dig.​